Hvad er faktureringsgrad?

Faktureringsgrad sætter tal på afstanden mellem det arbejde, I kunne fakturere, og det arbejde, I rent faktisk fakturerede. Tæller man timer i kroner, er det fakturerbare beløb summen af alle registrerede fakturerbare timer gange den aftalte timepris. Det faktureret beløb er den del, der ender på en udsendt faktura.

De to tal er sjældent ens. Mellem dem ligger arbejde, der blev skrevet ned, fordi det tog længere tid end aftalt, og gratis ekstraarbejde, ingen fik faktureret. Faktureringsgraden gør den afstand til ét tal, du kan følge over tid.

For en virksomhed, der sælger tid, rammer faktureringsgraden bundlinjen direkte. To medarbejdere kan begge være fuldt booket på kundeopgaver, men hvis den ene får sendt en regning på 95% af sit arbejde og den anden kun på 75%, tjener virksomheden markant mere på den første. Forskellen er ren effektivitet i faktureringen, ikke i arbejdsindsatsen.

Det er også et tidligt advarselssignal. Falder faktureringsgraden over en måned eller to, er det ofte tegn på, at projekter løber over deres aftalte ramme, eller at registreringen er blevet sjusket. Bygger du tallet på løbende tidsregistrering på projekter, ser du udviklingen, mens der stadig er tid til at handle.

Faktureringsgrad og udnyttelsesgrad bliver ofte brugt i flæng, men de måler to forskellige ting. Udnyttelsesgrad svarer på, hvor stor en del af arbejdstiden der bruges på fakturerbart arbejde, og handler altså om produktivitet. Faktureringsgrad svarer på, hvor stor en del af det fakturerbare arbejde der faktisk bliver til en regning, og handler om effektivitet i faktureringen. Begge tal kan være høje hver for sig, men det er kombinationen, der afgør indtjeningen: en høj udnyttelsesgrad er spildt, hvis arbejdet alligevel ikke bliver faktureret, og en høj faktureringsgrad betyder lidt, hvis medarbejderne sjældent er på kundeopgaver. Belægningsgrad er endnu et beslægtet tal, der ligesom udnyttelsesgrad måler tid på kundeopgaver mod tilgængelig tid.

Læs mere om udnyttelsesgrad.

Den vigtigste forudsætning for en høj faktureringsgrad er, at timerne registreres, mens arbejdet er friskt i hukommelsen. “Fredags-registrering”, hvor hele ugen genskabes fredag eftermiddag, er den hyppigste kilde til timer, der aldrig når fakturaen. Jo kortere der er fra udført arbejde til registrering, jo mindre forsvinder.

Dernæst handler det om at fakturere løbende. Når arbejde står som igangværende arbejde uden at blive sendt videre, vokser risikoen for, at det glemmes eller forældes. Et system, der gør faktureringen til en naturlig forlængelse af tidsregistreringen, holder afstanden mellem fakturerbart og faktureret lille og gør faktureringsgraden til et tal, du følger hver uge frem for at gætte på ved årsafslutning.