Hvordan beregner du timeprisen for en konsulent?

Timeprisen er det beløb, kunden betaler for en konsulenttime. Den er prisen på timen, ikke omkostningen ved den. Omkostningen er kostprisen: løn, pension, sociale omkostninger og overhead fordelt på de timer, konsulenten reelt kan fakturere. Timeprisen sættes oven på kostprisen.

Forskellen er et tillæg, der skal dække tre ting, kostprisen ikke rummer. Risikoen for, at en opgave tager længere tid end aftalt. Den ledige kapacitet, altså tiden mellem opgaver, hvor konsulenten ikke fakturerer, men stadig får løn. Og det overskud, virksomheden skal tjene for at vokse og bære uforudsete tab.

Forskellen mellem timepris og kostpris, gange antal timer, er projektets dækningsbidrag. Derfor giver det ikke mening at fastsætte en timepris, før kostprisen er kendt: uden den ved du ikke, hvor stor en del af prisen der er reelt bidrag, og hvor stor en del der blot dækker omkostningen.

Den typiske fejl er at sætte timeprisen på fornemmelse eller med udgangspunkt i lønnen i stedet for kostprisen. En konsulent med en månedsløn på 45.000 kr. har en nominel timeløn omkring 280 kr., men koster virksomheden cirka 650 kr. pr. fakturerbar time, når pension, sociale omkostninger og overhead regnes med. Sættes timeprisen ud fra de 280 kr., sælger virksomheden timen med tab.

Den anden hyppige fejl er at glemme den ledige kapacitet. Kun cirka 60-70 procent af en konsulents timer er fakturerbare. Møder, salgsarbejde, intern tid og perioder mellem opgaver giver ingen omsætning, men koster det samme i løn. Bærer timeprisen ikke den tid, ser hvert solgt projekt sundt ud, mens året samlet ender i underskud.

Timeprisen skal med andre ord bygge på to tal: en korrekt opgjort kostpris pr. fakturerbar time og et bevidst valgt tillæg. Begge dele kræver et reelt billede af, hvor mange timer der faktisk faktureres, og det kommer fra konsistent tidsregistrering.

Timepris og kostpris svarer på hver sit spørgsmål. Kostprisen er, hvad timen koster virksomheden: løn, pension, sociale omkostninger og overhead fordelt på de fakturerbare timer. Timeprisen er, hvad kunden betaler for den samme time. Rækkefølgen er afgørende: kostprisen beregnes først, og timeprisen sættes derefter med et tillæg, der skal dække risiko, ledig kapacitet og overskud. Bruger man kostprisen som timepris, tjener virksomheden ingenting; sætter man timeprisen uden at kende kostprisen, ved man ikke, om der er bidrag i den. Forskellen mellem de to gange antal timer er dækningsbidraget, og det er kun retvisende, hvis begge tal er beregnet rigtigt.

Læs mere om kostpris-konsulent.

Sæt en timepris pr. profil eller titel, ikke én flad sats for hele virksomheden. En seniorkonsulent og en nyuddannet har forskellig kostpris og forskellig værdi for kunden, og en gennemsnitssats udjævner netop den forskel, der gør projektregnskabet retvisende. Bemandes en opgave med flere seniorer end budgetteret, skal det kunne ses i både omkostning og pris.

Timeprisen skal vedligeholdes, ikke kun sættes én gang. Revurder den efter hver lønrunde, for når kostprisen stiger, falder bidraget på en uændret timepris. Revurder den også, når belægningen flytter sig, for færre fakturerbare timer hæver kostprisen pr. time. En timepris fra sidste år kan se fornuftig ud og alligevel sælge timen for billigt i år.

Det sidste skridt er at lade timeprisen følge timerne. Når hver registreret time bærer både medarbejderens kostpris og den aftalte timepris, kan dækningsbidraget pr. projekt følges løbende i stedet for først ved årsafslutningen. Det kræver et projektstyringsværktøj med rapportering, der samler timer, kostpriser og priser ét sted. For en konsulentvirksomhed hænger timepris, kostpris og belægning sammen i projektstyring til konsulentvirksomheder. Læs sådan beregner du din timepris for hele regnestykket fra kostpris til salgspris.